Vasker til mobilbord
Fuldautomatiske vaskemaskiner til mobilborde
Vi laver flere typer af vaskemaskiner, alt efter kundens behov og typer af borde der skal vaskes. Vi leverer en færdig løsning med pumper og filter. Det er muligt at genbruge vandet til flere vaske, alt efter hvad kunden ønsker, og hvilken kultur det er til.
Vaskemaskinen er konstrueret i rustfri stål, og er bygget op sådan at låget i maskinen virker som en conveyorbane. Her bliver bordet lagt af en kran eller kørt ind fra enden. Når bordet er på plads vipper hele låget op, og det lukker tæt ind mod vaskeren og herfra starter vaske processen. Når bordet er vasket vipper låget ned igen, og bordene bliver taget ud igen evt. med en kran.
Styretavlen sider i enden af maskinen. Herfra kan den betjenes både manuelt og automatisk via et fingertouch panel i tavlen.
Der er forskellige vaskeprogrammer, som kan vælges alt efter hvor beskidt bordene er. Der kan vaskes i forskellige hastigheder og flere gange. Der kan vaskes med sæbe på første tur og herefter med rent vand.